Godt nytår

Kender i det med at man siger til sig selv at den 1. januar bliver starten på ens nye liv?
Så bliver alting anderledes. Så kan man pludselig alt det som man ikke har kunnet formå i det gamle år.

Jeg er næsten 100% sikker på at jeg ikke er den eneste som har haft den ide og tanke, eller tager jeg fejl?
Og jeg tager virkelig hatten af for de mennesker som kan sætte sig det mål og så efterleve det. Hører desværre ikke selv til den gruppe.
Men jeg vil gerne lære det og jeg vil gerne kunne have den selvdisciplin det kræver for at kunne fastholde det i hverdagen.

I forlængelse af mit forrige indlæg så vil jeg jo gerne ændre nogle ting i mit liv og det kræver jo desværre at jeg kravler ud af min lille lune komfortzone.
Noget som jeg bestemt ikke har det godt med. Men for at bruge et lidt fortærsket billede, så føler jeg lidt at jeg står på perronen og ser toget kører forbi. Det er på tide at jeg springer på det buldrende tog og kommer videre med mit liv. Ellers ender det jo med at jeg bliver en af de gamle mennesker som ligger på dødslejet og græder over alle de ting jeg ikke fik gjort.
For at undgå dette scenarie, så skal der ske noget drastisk. Derfor bliver mine nytårsfortsæt følgende:

– Blive mere social
– Tage flere chancer
– Sige ja til flere ting i stedet for kun at sige nej
– Udfordre mig selv jobmæssigt
– Spise sundere
– Dyrke noget mere motion (F.eks. løbe)

Det lyder måske ikke som noget særligt for mange mennesker, men når jeg sidder og genlæser ovennævnte punkter så slår mit hjerte lige et par slag hurtigere og jeg får den her udefinerbare klump i maven som bare vokser og vokser.

Nå, men det blir jo så nogle af de ting jeg kan “lege” lidt med i 2018 🙂

Rigtig godt nytår alle sammen.

It's only fair to share...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *