Turen går til Fur

Det blev endnu en varm dag på landevejen i autocamperen.
Vi gjorde klar allerede tidlig på formiddagen inden det blev alt for varmt og trillede ned af indkørslen med kursen mod Fur som ligger i Limfjorden.

Fur er en lille ø i Limfjorden – lige nord for Salling og med 771 indbyggere. Den største by på øen er Nederby med 585 indbyggere. Øen har færgeforbindelse over Fur Sund til Branden på Sallingsiden.
Wikipedia

Vi havde lidt snak inden afrejse om hvorvidt mine forældres hund skulle med på turen. På den ene side ville den jo frygtelig gerne med. Den nyder virkelig at ligge på gulvet forrest i vognen. Men på den anden side er det jo nok næsten mere varmt for den end for os andre og vi kan ikke have den med alle steder. Dog blev beslutningen at den skulle med.

Camperen kører fantastisk. Den ligger godt på vejen og når der er tændt for aircondition eller hvis begge vinduer i førersiderne er rullet ned, så kan det næsten ikke mærkes at vi kører rundt i 30 graders varme. Jeg skriver næsten. For det er altså stadig varmt og vi skal ikke holde stille alt for længe inden sveden pibler frem.

Da vi ankommer til færgelejet omkring middagstid finder vi ret hurtigt ud af at der er mange andre som har fået samme ide om en ø-tur. Så bilkøen var lang. Til gengæld tog det ikke lang tid at sejle over til Fur. Vi nåede såmænd ikke engang at komme ud på dækket inden vi lagde til på den anden side.

Her var det også varmt skal jeg lige hilse og sige. Jeg ved ikke om jeg havde forestillet mig at når vi kom i land på Fur så skulle vi have langbukser og skitrøjer på. Det ville ellers bare have været skønt.
Øen er ca. 22 kilometer lang, så det er overskueligt. Hjemmefra havde vi lavet lidt research og fundet frem til nogle seværdigheder som kunne være spændende.

Vi fik set Molermanden som er en broncheskulptur, Bispehuen som er et monument i bunden af en molergrav, Bette Jensens hyw som er en udkigspost, beliggende på øens højeste punkt (75 meter over havet) samt den hyggelige havn hvor vi sluttede med at få en is og noget slush-ice inden vi igen skulle med færgen over til fastlandet.

Jeg kan konstaterer at man i denne del af jylland er meget glade for at dyrke majs. Vi kørte forbi mange majsmarker og de var alle brune og kedelige at kigge på. Ligesom alle andre steder i landet var der jo tørke og vi snakkede om at man næsten skulle tro at det var efterår med de farver som susede forbi vinduerne.

Hjemme igen er støvet blevet vasket af fødderne og jeg kan nu nyde en kold øl bag et åbent vindue.
Aftenerne er bare de bedste og helt sikkert også noget som man kan glæde sig til om dagen når solen sender sin hensynsløse varme ned over mænd og kvinder.

P.S. Nej, vi nåede desværre ikke forbi Fur Bryghus. Det var simpelthen for varmt til at vi ville bruge tid og kræfter på at finde det. Når termometeret viser 30 grader så skal man ikke bevæge sig for meget.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin