Projekt weblog (del 1) – Mine overvejelser

Det er mandag og Grundlovsdagen er i fuld gang. Rundt omkring er flagene hejst. Også her i kvarteret hvor jeg sidder i skrivende stund hænger Dannebrog og blafrer i vinden. Men ikke på denne matrikel. Jeg sidder i mine forældres hus hvor jeg passer hund og hjem imens de er på pinsetur med nogle gode venner.
Under bordet ligger schnauzeren og småprutter lidt ind imellem, imens den grynter veltilfreds.
Man skulle være hund.

Men lad nu det ligge. Jeg vil nemlig gerne bruge dette blog-indlæg på at fortælle lidt om mine overvejelser omkring hele dette weblog projekt. Kalder man det egentlig stadig weblog eller var det mest i starten?
(Jeg googler det senere)

I forlængelse af min første post, har jeg naturligvis gjort mig nogle tanker omkring dette.
Jeg tror det er 4. Gang jeg genstarter denne blog og hver gang ender det hele tiden med at jeg pludselig begynder at kede mig og så går det hele i stå. Jeg hader når det sker. For i virkeligheden vil jeg faktisk gerne være blogger. Jeg syntes det er et utroligt spændende medie som har mange muligheder. Først og fremmest er det ens eget. Man bliver ikke censureret og du kan selv bestemme hvad der bliver lagt op.
Som jeg skrev tidligere, så bliver det et talerør hvor jeg får mulighed for at kommunikerer et budskab ud til alle jer som gider at læse med og jeg håber virkelig i har lyst.

For hvad er en blog uden et publikum? Det er jo ikke derfor man skriver. Så kan jeg ligeså godt skrive i en dagbog som bliver lagt væk hver aften. Det sjove er jo netop at man bliver hørt og forhåbentlig bliver det ikke kun envejskommunikation. Mit mål er helt sikkert at få gang i nogle spændende debatter herinde.

Hvad så med emnerne? Dem er der mange af og det bliver helt sikkert ikke et problem. Snarer tværtimod. Problemet bliver nok snarer at begrænse dem. Jeg mener at have hørt flere kloge mennesker sige at man skal prøve af afgrænse indholdet på en blog, så det holder sig indenfor nogle bestemte emner. Men hvordan gør jeg det når jeg nu har så mange ting jeg gerne vil skrive om og er det egentlig ikke lige meget hvis blot indholdet er godt?

I starten vil jeg i hvertfald bevæge mig vidt omkring og så må vi se om jeg finder ind på et bestemt spor.

Når man googler på blogs og hvordan man starter op, så er listen lang. Det kan virke helt uoverskuelig at komme igang, men jeg tror man bare skal kaste sig ud i det:

Learning by doing

som man siger. Det lærer man meget ved.

Jeg har nu lavet en kort liste over de ting jeg har overvejet i forbindelse med dette projekt:

Formålet:
– At bruge denne blog som en mulighed for at komme ud med mine tanker
– At blive bedre til at reflekterer over dagligdagen
– At blive bedre til at formulerer mig skriftligt
– Evt. at tjene lidt penge ved hjælp af Affiliate Marketing

Hosting:
Man skal bruge en host hvor hjemmesiden skal ligge.
Der er mange forskellige. Både billige og dyrer. Som med alt muligt andet, så hænger pris og kvalitet jo også sammen når det drejer sig om hosting.
Jeg har valgt Unueuro som er i den billige ende, men jeg har alligevel hørt meget godt om dem.

CMS system (Content Marketing system):
Jeg har lavet bloggen via WordPress. Et meget nemt og tilgængelig CMS system som er gratis og som er nem at installerer. Desuden så er der et hav af plug-ins som er med til at gøre bloggen bedre.
Wordpress kan hentes her hvor man også kan læse en grundig beskrivelse. Desuden så kan man hos Unoeuro ved blot nogle enkelte klik automatisk installerer WordPress og andre gode CMS systemer.

Theme:
Når man har fået installeret WordPress, så finder man lynhurtig ud af at standardskabelonen ser frygtelig kedelig ud. Men her kan man finde et hav af forskellige themes som giver bloggen et ansigtsløft.
Jeg har fundet et theme hos Modern Themes

Når alt dette er på plads så skal man jo bare igang med at producerer en hulens masse indhold.
Jeg vil i starten forsøge bare at skrive uden at tænke så meget over SEO og den slags. Det må komme senere. Jeg har dog allerede installeret YAL SEO-plugin. Men aner ikke hvordan det virker.
Så hvis der skulle sidde en SEO-mand derude bag skærmen og som læser med, så skal du være velkommen til at kontakte mig med nogle gode råd.

Pyha, det var en større omgang. Men nu er kaffen også blevet kold og hunden er vågnet.
Jeg slutter for denne omgang, men vender snart tilbage med 2. del.

I må hygge jer.

It's only fair to share...Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *