Turen går til Fyn…

“Vil du med til Bogense og se på træskibe?”
Spørgsmålet kom kort tid efter at jeg var kommet hjem til mine forældre i søndags.

Umiddelbart ikke lige noget som jeg ville bruge en søndag eftermiddag på. Men i dag er jeg glad for at jeg tog med. Det blev en hyggelig tur på Fyn.
Kort tid efter at jeg takkede pænt ja til tilbuddet var der blevet pakket og camperen trillede stille og rolig ned af indkørslen med kursen mod det nordfynske.
Jeg blir aldrig en campist, men når det så er sagt så er det faktisk hyggelig at sidde i en autocamper. Man sidder lidt højt med udsigt til alle sider og så har du alting indenfor en tilpas behagelig længde. Du kan sidde og spise, du kan sidde med computeren, du kan ligge på sofaen og tage en lur, du kan gå på lokum hvis man pludselig får brug for det og du kan også bare sidde og holde øje med trafikken og de smukke omgivelser som glider forbi.
Nå, men tilbage på sporet. GPS’en var sat til den gamle havn og Marina i Bogense og det var rimelig nem at finde. Jeg var dog glad for at have nogle rimelig erfarne chauffører siddende på forreste række og styre os stille og rolig ind gennem de små byer. Jeg er vant til små biler (Toyota Aygo) og får faktisk lidt dårlige nerver når det pludselig er en stor klods på fire hjul og dobbelt størrelse af min egen. Det tager mine forældre til gengæld med stor sindsro.

Parkeringen forløb uden stor drama og vi fandt et sted tæt på havnen. Mine forældres hund Lucca var også med på turen, men den måtte blive i camperen imens vi andre tøffede rundt og så på de kæmpemæssige træskibe som allerede lå til ved kajen.

Her er det måske meget passende hvis jeg lige skriver hvad det er vi helt præcis var igang med. Det er et kapsejlads som hedder “Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe”. I år starter det altså ud i Bogense og skal så efter planen slutte i Svendborg på fredag.

Jeg har altid haft den dybeste respekt for søens folk og syntes det er flot og beundringsværdigt når nogle kan finde ud af at styre så store skibe. Det er jo ikke en lille jolle vi snakker om, men kæmpe træskibe som er blevet renoveret.

I forbindelse med sejladsen, var der selvfølgelig liv og glade dage i havnen. Helt ude for enden blev der fyret tre skud af fra en lille kanon. Det første skud var dog vist en fuser. Vi nåede også lige at se fire glade sømænd som havde taget plads midt på havnen og sang et potpourri af gamle sømandsviser imens folk stimlede sammen og sang med imens de tog billeder. Jeg tog iøvrigt også et par stykker.

Tilbage på landevejen blev vi enige om at smutte ned sydpå, igennem det virkelig flotte landskab som jo også kendetegner Fyn. Jeg kommer altid til at tænke på Morten Korch. Desværre er de jo også ramt af tørke, så græsset var ikke ligefrem grønnere herovre. På vejen kom vi jo igennem Snave. Den lille by som blev landskendt igennem Sonofon-reklamerne med Polle. Byskiltet var der. Det blev jo ellers ofte hugget dengang reklamerne kørte på TV. Jeg kan fortælle at Snave er en meget lille by og jeg mødte ikke Polle. Det havde nok også undret mig meget 🙂

Vi sluttede vores lille udflugt med aftensmad på havnen i Assens og var hjemme igen i Hedensted inden TV-Avisen kl. 21.30 🙂

Hvis der nu skulle sidde nogle og gerne ville vide noget mere om Kapsejladset, så kan i følge programmet her: www.fyn-rundt.dk

Træskib i Bogense Havn
Træskib i Bogense Havn
Træskib i Bogense Havn
Træskib i Bogense Havn
“I skal flytte skibet, så vi kan affyre kanonen”

Så skal der snart skydes

De glade sømænd

Besøg i Snave. Men hvor er Polle?

Aftensmad på havnen i Assens
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin